Share this page

Op på cyklen!

Selvom cykling er god og forholdsvis skånsom træning, kan du stadig komme til skade, hvis din cykel ikke har den rette størrelse, eller hvis sadlen eller styret ikke er sat i den rette højde. Så sørg for at din cykel er indstillet rigtigt, inden du tager på cykeltur. En af de mest alvorlige skader er kranieskader. Det anbefales kraftigt at bruge cykelhjelm for at nedsætte risikoen for en alvorlig kranieskade.

Knæsmerter

Knæsmerter og knæskader er meget almindelige hos cyklister. Da skader ofte opstår som følge af overanstrengelse, ser man dem ofte hos cyklister, der lige er startet på et træningsprogram, eller som lige er gået i gang med en ny sæson og derfor fristes til at lægge for hårdt og hurtigt ud. For at undgå knæsmerter først på sæsonen skal du tage det roligt i de første par uger. Kør med lav pedalmodstand og hold en rytme på mindst 80-90 omdrejninger i minuttet, så din krop kan vænne sig til at komme på landevejen igen. Hold igen med hård kørsel op ad bakker i de første par uger. Tilføj et udstrækningsprogram for benene til din træning, så du kan komme godt i gang med cykelsæsonen.

Forstuvninger og forstrækninger

En forstuvning er en beskadigelse af et ledbånd. Ledbånd består af hårdt og fibrøst væv og forbinder knoglerne. Ved ledbåndsskader bliver dette væv forstrakt eller revet over. En overstrækning er beskadigelse af enten en muskel eller en sene, som er det væv, der forbinder musklerne til knoglerne. Afhængigt af skadens sværhedsgrad kan en overstrækning indebære en simpel forstrækning af musklen eller senen eller medføre delvis eller komplet overrivning. Der er en række ting cyklister kan gøre for at undgå forstuvninger og overstrækninger. Det gælder følgende: Udøvelse af balanceøvelser, brug af passende sko, oparbejdelse af en rutine og god fysisk form inden cyklingen startes og opvarmning inden cykelturen. Det er også vigtigt, at du har beskyttelsesudstyr på, når du cykler, og at du undgår at cykle, når du er træt eller har smerter.

Muskelkramper

En muskelkrampe er en pludselig strammende og intens smerte, der opstår, når en muskel ufrivilligt trækker sig sammen. De fleste muskelkramper er harmløse og kan forebygges med opvarmning før træningen og regelmæssig udstrækning efter turen. Det anbefales også at forbedre sin almene form og at undgå muskeltræthed.

Gå til Smertetyper, hvis du ønsker yderligere information.

Anbefalet produkt

Anbefalet produktVoltaren gel®

Det mest solgte topikale non-steroide anti-inflammatoriske håndkøbsmiddel på verdensplan. Effektiv topikal formulering til behandling af smerte og inflammation.

Læs mere

Smerteguide

SmerteguideOpdag ”The joy of movement”

Prøv det nye og lette interaktive værktøj, der hjælper vej til øvelser, behandlinger og tips, der passer bedst til lige netop dig.

Læs mere

Smertetype oversigt

Smertetype oversigtHvilken smerte har du?

Lær mere om de forskellige typer af smerte, og om hvordan du kan forebygge og behandle smerte.

Læs mere

Copyright © 2016