Skip to main content

Forstå smerte

Alt om smertelindring

Her beskriver vi, hvordan forskellige typer smertelindringsprodukter virker, så du har lettere ved at vælge det produkt, som virker bedst på din smerte.

Forskellige typer smertelindring

Der findes smertelindrende lægemidler mod bl.a. hovedpine, ømme eller smertende muskler, ledsmerter og kroniske smertetilstande. Der er mange forskellige smertestillende lægemidler at vælge mellem, og nogle lægemidler virker bedre på visse smerter. Det er derfor vigtigt, at man vælger den rigtige smertebehandling for at få den bedst mulige virkning. De har alle fordele og ulemper, og det klogeste er at søge hjælp hos en ekspert, når man skal vælge den smertelindring, som virker bedst for enkeltpersonen.
Du kan søge råd på apoteket. Her er man specialister i alle typer af lægemidler og kan ofte hjælpe med at finde den helt rette behandling af ens smerte. Hvis du har rigtig ondt, skal du kontakte din læge, som bør kunne fastslå, hvorfor du har ondt og ordinere den bedste behandling.
Receptfrie lægemidler anvendes ofte til at lindre mild til moderat smerte. Fælles for alle de smertelindrende produkter er, at de kun må anvendes i overensstemmelse med indlægssedlen eller de instruktioner, som du har fået af din læge eller på apoteket.
Visse smertestillende midler indeholder aktive stoffer, som bidrager til at lindre smerte og inflammation, som f.eks. Voltaren gel, men der findes også andre hjælpemidler. Eksempelvis produkter til at opvarme eller nedkøle det berørte område.

Analgesi

Paracetamol er et aktivt stof med smertestillende og febernedsættende virkning. Det virker ved at påvirke de dele af hjernen, som modtager smertesignaler og regulerer kropstemperaturen. Helt enkelt beskrevet så holder hjernen op med at lytte til de smertesignaler, som kommer fra de dele af kroppen, som er forvoldt skade.

NSAID-lægemidler

NSAID-lægemidler – hvor NSAID står for Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs (non-steroide antiinflamatoriske stoffer) – findes til både ind- og udvortes brug og i både receptfrie og receptpligtige varianter afhængigt af det givne lægemiddels type og styrke. NSAID-lægemidler virker febernedsættende, de mindsker hævelse, forebygger inflammationer og lindrer smerter. Almindelige indholdsstoffer inden for gruppen af NSAID-lægemidler er diclofenac og ibuprofen.

NSAID-lægemidler virker mod mange typer smertefulde muskel- og ledskader. De fleste rammes ikke at nogen problemer i forbindelse med, at de anvender NSAID-lægemidler, men du bør dog alligevel spørge din læge til råds, inden du anvender dem i længere tid, eller hvis du får problemer.

34% af alle danskere foretrækker at tage receptfrie smertestillere

Behandlinger uden basis i lægemidler

Udover rent medicinske behandlinger findes der mange andre behandlinger, som kan have smertelindrende virkning. De fleste af dem går ud på, at man opvarmer og/eller nedkøler det smerteramte område eller led. Varme kan lindre smerte gennem at øge blodgennemførslen til smertestedet, f.eks. ryggen, hvis smerterne sidder dér. Varme kan også virke afslappende på musklerne på stedet.
Nedkøling påvirker derimod de store nervefibre og bedøver midlertidigt de smerteoplevelser, som går gennem de mindre nervefibre. Nedkøling kan mindske hævelse og inflammation ved at blodkarrene trækker sig sammen (dette kaldes vasokonstriktion). Man rådes ofte til at lægge is på træningsrelaterede skader, f.eks. hvis man har forstrakt eller forstuvet et knæ- eller fodled, idet det kan medvirke til at mindske hævelsen.


*37% foretrækker receptplige smertestillere og 28% er indifferente. Adspurgte danskere.

Læs mere

Hvad er smerte?

Forstå, hvordan smerte fungerer og de mange årsager til kropssmerte.

Læs mere

Smerter og smertebehandling

Få mere at vide om, hvordan du skal behandle netop din smertetype...

Læs mere

Hvordan virker Voltaren?

Få mere at vide om, hvordan Voltaren kan lindre smerte og mindske inflammation.

Læs mere
1t Voltaren Gel lindrer akut smerte allerede efter én time. 1t Voltaren Gel lindrer akut smerte allerede efter én time.