Forstå smerte
Forskellige typer smerte
Læs mere om de forskellige typer smerte, du kan blive ramt af og de bagvedliggende årsager.
Klassificering af smerte
Inden for smerteforskning har man historisk set altid haft svært ved at finde frem til en definition på smerte. Den aktuelle definition fra IASP (International Association for the Study of Pain) er "en ubehagelig sensorisk eller emotionel oplevelse forbundet med faktisk eller potentiel vævsskade eller udtrykt ved en sådan skade". Smerte kan være akut og kortvarig eller kronisk og langvarig. Der findes mange metoder til at klassificere smerte, og mange af dem overlapper hinanden, men nogle af de hyppigste klassificeringer er:
- Nociceptiv smerte skyldes en vis form for kropsskade og fungerer som et advarselssignal. Hyppige eksempler på denne smertetype er somatisk smerte som f.eks. ledsmerte, slidgigt, lændesmerte eller idrætsskader og operationsrelateret smerte. Nociceptive smerter kan både forekomme i indre organer, men også i hud, muskler og knogler. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt at lindre de nociceptive smerter med almindelig smertestillende medicin.
- Inflammatorisk smerte er noget, man ofte oplever, når kroppens bløde væv, der sammenbinder muskler og led, er blevet beskadiget. Udgangspunktet for denne type smerte er ofte tydelig og beskrives ofte som trykkende og forbundet med ømhed. Den forekommer hyppigst i skulder-, hofte- og håndled, men kan også optræde i lænden.
- Neuropatisk smerte skyldes, at sensoriske nerver eller centralnervesystemet er pådraget en skade og ikke fungerer korrekt. Denne smerte skyldes, at en given del af nervesystemet er beskadiget eller er ramt af sygdom ofte uden nogen tydelige påviselige fysiske problemer. Beskrives ofte som en brændende, stikkende smerte. Denne type smerte opstår som regel nogle dage eller uger efter pådragelsen af selve skaden på kroppen og har forskellig hyppighed og intensitet. Sommetider findes der ingen tydelig årsag til smerten, som også kan optræde spontant. Eksempler på neuropatiske smerter er:
- Fantomsmerter efter amputation
- Arsmerter efter helvedesild
- Nerveskader efter operation
- Smerter i forbindelse med ødelagt nervebaner
Man kender endnu ikke fuldt ud til de neuropatiske smerters natur. Lindring af smerterne kan være besværligt med almindelige medicinske smertestillende præparater. Til gengæld har antidepressiv medicin en positiv virkning i flere tilfælde.
Årsager
Vi kan have ondt i kroppen af mange forskellige årsager. Smerten er sjældent det eneste symptom, vi oplever, og hvis man har ondt, er der sandsynligvis flere mekanismer på spil. Inflammation optræder f.eks. normalt i samspil med nociceptiv smerte, men forekommer også ved neuropatisk smerte.
Somatiske og inflammatoriske smerter skyldes normalt vævsskader opstået på grund af gentagne fysiske skader, overdreven aktivitet, eller ved misrøgt af kroppen. Neuropatisk smerte opstår, når selve nerverne er skadede og/eller ikke fungerer, som de skal, og derfor sender forkerte signaler til kroppens smertecentre.
Både nociceptiv og neuropatisk smerte kan være akut eller kronisk. Akut smerte er et signal om, at du har pådraget dig en skade. Et eksempel på en sådan skade er, når du brænder dig på en kogeplade. Den signalerer, at du har pådraget dig en skade. Akut smerte opstår pludseligt og varer ofte ikke særlig længe. Når skaden er helet, forsvinder smerten. Kroniske smerter er alvorligere og varer længere og kræver, at man søger lægehjælp.
Der er stor forskel på, hvordan personer oplever smerte. Dette fænomen kaldes traditionelt smertetærsklen og omhandler, hvor stor gene og ubehag en person oplever i forbindelse med et smertetilfælde.
Oplevelsen af smerte er ikke kun et resultat af den skade, der udløser smerten. Der er en lang række psykiske, miljø- og erfaringsmæssige faktorer, der påvirker, hvor voldsomme smerterne opleves. Eksempelvis kan smerten opleves som mindre voldsom, hvis du før har oplevet dem, og du derfor ved, at de ikke er forbundet med en alvorlig fare. Smerterne kan derfor også variere for samme person på forskellige tidspunkter og ved forskellige scenarier i forbindelse med tid, sted og situation.
*Adspurgte danskere
Hvad er forskellen på akut og kronisk smerte?
Generelt klassificeres varigheden af smerter på en af to måder. Det gælder enten akut eller kronisk smerte.
Akut smerte
Akut smerte opstår med det samme i forbindelse med miljømæssige omstændigheder. Den opstår for at fortælle os, at der er opstået en skade, som kræver umiddelbar opmærksomhed. I mange tilfælde udløser akutte smerter også en form for angst, da det er kroppens måde at varsle på, at skaden kræver opmærksomhed.
Modsat kroniske smerter er det ofte effektiv at anvende smertestillende medicin i forbindelse med akutte skader. Derudover vil hvile og aflastning være de indledende processer for rehabilitering. Derefter iværksættes et rehabiliteringsforløb.
Herunder har vi listet et par typer af akutte smerter:
- Brandskade
- Opstået muskelskade
- Brækkede knogle(r)
Kronisk smerte
Modsat akut smerte, der opstår i forbindelse med umiddelbare miljømæssige forhold, er kroniske smerter længerevarende smerte. Typisk klassificeres smerte som kronisk, hvis den varer over et halvt år. Følgerne ved kronisk smerte er ikke bare ubehag, men de vedvarende smerter kan medføre andre konsekvenser. Det kan eksempelvis være psykiske og sociale konsekvenser. De kroniske smerters belastning på kroppen kan i flere tilfælde medfører depressive tanker og vedvarende angst. De kroniske smerter kan ligeledes forstyrre kroppens autoregulerede systemer. Eksempler på disse er fordøjelsen, vejrtrækningen og søvnen.
I forbindelse med kroniske smerter er det sjældent tilstrækkeligt blot at behandle det fysiske ubehag i forbindelse med selve smerterne. I stedet skal de psykiske følger også imødekommes, så du kan komme ovenpå igen.
Behandling af kroniske smerter varierer fra tilfælde til tilfælde. Generelt kan det dog konstateres, at rodårsagen til smerterne skal klarlægges, og derfra lægges et forløb for rehabilitering. Det gælder både i forhold til de kroniske smerter og følgerne heraf.
Forbedret holdning
Hvis du har en dårlig holdning og sidder foroverbøjet over skrivebordet eller rattet i bilen i længere tid ad gangen, kan du blive ramt af inflammation og rygsmerter. Her kan du få nogle råd om, hvordan du med små forandringer kan medvirke til at lindre smerten ved at forbedre din holdning.
Læs mere
Alt om smertelindring
Her beskriver vi, hvordan forskellige typer smertelindringsprodukter virker, så du har lettere ved at vælge det produkt, som virker bedst på din smerte.
Læs mereSmerter og smertebehandling
Få mere at vide om, hvordan du skal behandle netop din smertetype.
Læs mere
Hvad er inflammation?
Læs alt om de processer, som forårsager inflammation, hvorfor man rammes, og hvordan man har det i kroppen.
Læs mere
*Adspurgte danskere