Symptomer på rygsmerter
Når du har ondt i ryggen, kan du opleve det på forskellige måder. Smerten kan være mild eller så kraftig, at du har svært ved at bevæge dig.
Rygsmerter kan opleves som muskelsmerte, stikkende smerte, smerte som stråler ned i benet, som hæmmer bevægeligheden og forringer smidigheden.
01
Du kan opleve rygsmerter som en stikkende eller brændende fornemmelse, en tung øm følelse eller som en skarp smerte.
02
Når du har ondt i ryggen, kan du også føle smerte eller svaghed i andre kropsdele herunder i ben, hofter eller fodsåler.
03
Hvordan påvirkes du af at have ondt i ryggen?
Hvis du har ondt i ryggen, kan du have svært ved at foretage dig visse ting, f.eks. gå op ad trapper og løfte tunge genstande (som du tidligere har løftet uden problemer). Du kan også opleve prikken og følelsesløshed. Dette kan påvirke både din hverdag og din generelle livskvalitet.
VIDSTE DU DET?
18 % af alle danskere siger, at kropssmerte påvirker muligheden for forfremmelse negativt.*
33 % af alle danskere rammes af lændesmerter.*
*Adspurgte danskere
Hvorfor får vi ondt i ryggen?
Der er mange årsager til, at vi får ondt i ryggen. Det kan være pga. skader, ledproblemer og muskelforstrækninger At finde ud af helt nøjagtigt, hvor du har ondt i ryggen, kan gøre det nemmere at finde årsagerne.
Hvorfor får vi ondt i ryggen?
Lændesmerter er ofte forårsaget af:
- muskelspasmer eller en forstrækning af/skade på muskler og ledbånd
- De kan opstå, når vi:
- bøjer os ned, løfter eller bærer på tunge genstande
- sidder eller kører med bøjet ryg - ved ulykker, overanstrengelse eller træningsskader
Smerte i den øvre del af ryggen er ofte forårsaget af:
- overanstrengelse af musklerne, når de er for svage og ved manglende muskelkraft
- ved ulykker, overanstrengelse eller træningsskader
Hyppige årsager til at vi får ondt i ryggen på jobbet
Du kan få ondt i ryggen, hvis dit arbejde indbærer, at du gør et af følgende:
- løfter, bærer eller hiver på den forkerte måde
- sidder eller kører i længere tid uden pause
- står eller bøjer dig ned i længere tid
Aktiviteter i hverdagen, som kan give os ondt i ryggen
Rygsmerter kan udløses af helt almindelige aktiviteter i hjemmet, f.eks. når vi:
- bøjer os på en unaturlig måde
- løfter, bærer, kaster eller trækker på en forkert måde
- sidder sammensunken
- står eller bøjer os ned i længere tid
- vender os om
- strækker os
- sidder eller kører i længere tid uden pause
Hvor lang tid varer rygsmerter?
Rygsmerters varighed kan variere meget fra tilfælde til tilfælde. De fleste med akutte rygsmerter vil dog opleve, at smerterne aftager eller forsvinder inden for en periode af få uger. Der findes også længerevarende typer af rygsmerter, som f.eks. nerverodssmerter. Denne type rygsmerter kan vare i flere måneder. Nogle oplever også tilbagefald efter et par år.
Behandling hos specialist
Apoteket kan rådgive om, hvilket smertestillede middel du skal tage for at behandle dine smerter. Hvis du derimod har svært ved selv at behandle smerterne, eller hvis de bliver ved, så bør du gå til lægen. Lægen undersøger din ryg og spørger dig, hvornår smerterne begyndte, hvor smerterne sidder, om det føles bedre eller værre i visse situationer, og om du har haft ondt i ryggen før. Din læge kan henvise dig til yderligere undersøgelser, som er nødvendige for at finde ud af, hvorfor du har ondt. Din læge kan også rådgive dig om, hvordan du kan lindre smerten og anbefale dig smertestillende midler, at du varmer eller køler smertestedet, og at du motionerer let, f.eks. går ture. Hvis du er i tvivl om alvorligheden af dine rygsmerter, er det altid en god ide at søge professionel hjælp hos en læge. Jo hurtigere dine rygsmerter diagnosticeres, desto hurtigere kan de behandles.
Fakta om rygsmerter
Hvad kan du selv gøre for at undgå rygsmerter
Når du oplever rygsmerter, er det generelt uhensigtsmæssigt at lægge sig i sengen. Dine rygsmerter helbredes nemlig ikke, når du ligger ned. Du bør derfor holde kroppen i gang. Hvis du oplever akutte muskelsmerter kan du med fordel påføre is til det udsatte sted. Pak en ispose ind i et hviskestykke, så isen ikke er i direkte kontakt med huden. Lad kuldelegemet være i kontakt med huden i 10-15 minutter af gangen, 5-6 gange om dagen. Der skal gå minimum 1 time mellem hver påføring.
Forebyggelse af rygsmerter er typisk meget effektivt. Du kan forebygge rygsmerter ved at foretage diverse trænings- og udstrækningsøvelser. En mere fleksibel og stærk ryg, er også en sundere ryg.
Længere nede på siden kan du finde en videoguide til et par simple udstrækningsøvelser. Øvelser målrettes ikke nødvendigvis ryggen, men benene, balderne og skridtet. Det skyldes, at usmidige ben kan få din ryg til at overkompensere i forskellige bevægelser, hvilket kan føre til rygsmerter på sigt. Det er eksempelvis meget udtalt, at man har rygsmerter, hvis man sidder på kontor til daglig. Når man sidder ned i længere perioder bliver hoftebøjerne usmidige, og ryggen bliver nødsaget til at overkompensere i mange bevægelser. Resultatet er i mange tilfælde rygsmerter. Sørg derfor for, at du får strukket ud i kroppen.
Mange oplever gode resultater ved at træne lænd og mave, da disse to muskelgrupper konstant stabiliserer overkroppen i løbet af dagen. Årsagen til rygsmerter er i nogle tilfælde, at lænd- og mavemuskler ikke er stærke nok til at stabilisere kroppen. Det samme gælder baldemuskulaturen, der hjælper ryggen med at udføre et flertal af bevægelser. Simple træningsøvelser kan være en stor hjælp i forebyggelsen af rygsmerter.
Det er også afgørende, at du anvender den korrekte teknik, når du løfter ting. Det gælder både i træningssituationer og generelt. Hvis du udelukkende anvender ryggen til at løfte ting, kan det give overbelastninger i ryggen.
Du bør også variere dine arbejdsstillinger. Hvis du i flere timer af gangen sidder på samme måde, kan du risikere at få rygsmerter. Du kan blandt andet variere din arbejdsstilling ved at stille dig op og arbejde en gang i timen, hvis det er muligt.
Se vores sortiment
Få mere at vide om, hvordan vores produkter kan
hjælpe dig
Få indsigt i, hvilke Voltaren-produkter, der kan hjælpe med at lindre netop din smerte.
Læs mere
Hold kroppen i form
Få mere at vide om fordelene ved motion, og hvordan det kan hjælpe dig med at holde dig i form og lindre smerter...
Læs mereRygsmerter kan lindres med en aktiv livsstil
Bevægelse kan være et af de bedste alternativer til lindring af rygsmerter. Her kan du få nogle gode råd om, hvordan du får en mere aktiv livsstil.
Læs mere*Adspurgte danskere